Bilag 1
 

1Affaldsplanens opbygning
2Planopslag
3Planopslag
3.1Husholdninger
3.1.1Dagrenovation
3.1.2Haveaffald
3.1.3Papir/pap
3.1.4Glas
3.1.5Emballageaffald plast
3.1.6Emballageaffald jern og metal
3.1.7Storskrald
3.1.8Farligt affald
3.2Erhverv
3.2.1Dagrenovationslignende affald
3.2.2Emballageaffald
3.2.3Byggeri og anlæg
3.2.4Farligt affald
3.2.5Prioritering af tilsyn med virksomheder
3.2.6Erhvervsaffaldskonsulentordning
3.3Tværgående initiativer
3.3.1Genbrugsstation
3.3.2Information
3.3.3Direkte genbrug
3.3.4Klimapåvirkning fra affaldshåndtering
3.3.5Henkastet affald
 

 

1Affaldsplanens opbygning
 

Slagelse Kommunes affaldsplan består af 3 dele: en hovedplan og to bilag.

 

 

Hovedplan

Denne del er hovedplanen. I hovedplanen findes bl.a.

  • kommunens målsætninger,
  • korte resumeer af planens forslag til initiativer inkl. tidsramme ( ”Kommunens handleplan i korte træk” ), 

I bilag 1 og 2 findes mere detaljerede oplysninger.

 

Bilag 1 Planopslag

Bilag 1 er udarbejdet som et opslagsværk over Slagelse Kommunes affaldsplan og beskriver de enkelte initiativer detaljeret. Beskrivelserne er udformet som tosidede opslag, der indeholder informationer om:

  • hvilke initiativer der er tale om,
  • hvilke krav der skal opfyldes,
  • hvor vi står i dag,
  • hvad planen er (hvilke initiativer/handlinger skal sættes i værk),
  • hvor initiativerne fører os hen, herunder udviklingen i affaldsmængderne.

Bilag 1 er opdelt i initiativer for husholdninger, erhverv og tværgående initiativer.

 

Bilag 2 Prognose, målopfyldelse, ordningsstatus, affaldskortlægning

Bilag 2 indeholder:

  • prognoser for affaldsmængderne,
  • behov for behandlingskapacitet,
  • planens økonomiske konsekvenser,
  • målopfyldelse,
  • status for affaldsordninger, 
  • kortlægning af affaldsmængder og affaldets fordeling på behandlingsformer.

Affaldsplanen med bilag er trykt/udgivet i 3 separate dele og findes også på kommunens hjemmeside www.slagelse.dk og på affaldsselskabets www.kavo.dk

 

2Planopslag
 Indledning
 

Af dette bilag fremgår kommunens affaldsplan som opslagsværk.

Opslaget er opdelt i planer/initiativer for:

  • Husholdninger
  • Erhverv
  • Tværgående initiativer 

I denne affaldsplan behandles initiativer for hhv. specifikke affaldsfraktioner og generelt for sektorer. I affaldsplanen nævnes det en lang række steder, at initiativerne udføres af kommunen, af affaldselselskabet eller i samarbejde mellem parterne. Der er herved ikke taget endelig stilling til hvor den konkrete opgave løses, ligesom der afventes en afklaring af I/S KAVO's fremtid. 

 

3Planopslag
 

3.1Husholdninger
 

3.1.1 Dagrenovation
Husholdninger
Hvilke krav skal vi opfylde?

Hvad omfatter dagrenovation?

Affald, der naturligt forekommer i husholdningerne, herunder bioaffald.

Regulering

Indsamling af dagrenovation er reguleret af affaldsbekendtgørelsen, og kommunen har pligt til at etablere en indsamlingsordning i form af en henteordning.

Bioaffald

Slagelse Kommune har valgt at etablere en indsamlingsordning for bioaffald.

Perspektiver

Genanvendelsen af dagrenovationen kan øges. I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af plast- og metalemballager på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for 2005-2009, fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 20% genanvendelse af dagrenovationen og 80 % forbrænding af dagrenovationen.

Bioaffald

Affaldsstrategien lagde op til, at organisk dagrenovation skal behandles ud fra en lokal vurdering af, hvad der er miljømæssigt og økonomisk optimalt. Miljøministeriet lagde samtidig op til, at der ville blive udviklet en model, der kunne benyttes til en lokal vurdering. Denne model er endnu ikke udviklet.


Hvor står vi?

Status

Ordningen for restaffald er en henteordning. Alle grundejere og borgere i kommunen har pligt til at benytte ordningen. Grundejere skal benytte og vedligeholde opsamlingsmateriel til dagrenovation, og grundejere skal placere materiellet således, at affaldet nemt kan afhentes. Affaldet afhentes hver 14. dag, dog hver uge i perioden medio maj - medio september. 

Alle grundejere/brugere skal frasortere bioaffald til centralkompostering. Derudover er det tilladt at hjemmekompostere den vegetabilske del af bioaffaldet i egne kompostbeholdere.

 

Hvad har vi nået?

Kommunen har: 1. Sat fokus på øget genanvendelse af restaffald, herunder emballageaffald og 2. Igangsat en indsamlingsording for bioaffald.

 

Kommunen planlægger i slutningen af 2009 at gennemføre en tilfredshedsundersøgelse af den nye affaldsordning, der blev igangsat i september 2008. 

 

Der er i perioden sket et fald i mængden af restaffald. Faldet i restaffaldsmængden kan forklares dels med baggrund i den nye bioaffalds-ordning, hvor der totalt er indsamlet 1476 tons i 2008 og dels med indførelse af 14-dages tømning ( begrænset volumen til restaffald ).  

  

 

Udvikling i mængden af restaffald 2003-2008. Ton

 

 


 

Hvad er planen?

Kommunens planer for planperioden 2010-2012 tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for dagrenovation relateret til de overordnede målsætninger.

 

Affaldsforebyggelse

Med henblik på at forebygge, at mængden af dagrenovation øges, og i stedet gerne nedsættes, har kommunen fokus på at: 1. Borgerne fortsat foretager en korrekt udsortering af bioaffald til fælleskompostering.

 

Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt

Med henblik på at udnytte ressourcerne i dagrenovationen har kommunen fokus på at øge genanvendelsen for det affald, der bortskaffes med dagrenovationen - herunder emballageaffald og den organiske del af dagrenovationen. For at sikre dette gennemfører I/S KAVO en lokal undersøgelse af restaffaldets sammensætning.

 

Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes

Med henblik på at nedsætte miljøbelastningen fra affaldet har kommunen fokus på at undgå, at farligt affald bortskaffes med dagrenovationen. For nærmere detaljer henvises til afsnittet om "Farligt affald". 

 

Øget kvalitet i affaldsbehandlingen

Fortsættelse af samarbejdet med boligforeninger/ større samlede bebyggelser vedr. optimering af dagrenovation - herunder nedgravede løsninger. 


Hvor kommer vi hen?

 

 

Betydning for miljøet

Ved at genanvende affald spares ressourcer i form af råstoffer og energi til fremstilling af varer af jomfruelige råstoffer - da det er mindre ressourcekrævende at oparbejde fx kasserede plastflasker til nye plastflasker, end det er at fremstille ny plast. Flere miljøvurderinger peger desuden på, at genanvendelse af organisk affald med bioforgasning er miljømæssigt set bedre end at forbrænde affaldet. Kommunen vil følge udviklingen på området.

Betydning for kommunens ressourceforbrug

Der skal afsættes ressourcer til: 1. At gennemføre kampagner vedr. korrekt sortering i restaffald og bioaffald.

Betydning for udviklingen i mængden af dagrenovation

En række undersøgelser viser, at der kan flyttes betydelige mængder af affald fra forbrænding til genanvendelse. En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) peger på, at omkring 17 % af dagrenovationen består af genanvendeligt papir og pap, glas-, metal- og plastemballage samt farligt affald. Hvis disse resultater overføres til Slagelse Kommune, svarer det til, at der er et uudnyttet potentiale på omkring 3.100 ton emballageaffald samt farligt affald i dagrenovationen. 

KAVO ønsker at gennemføre en tilsvarende lokal undersøgelse for at se potentialet idag. Resultaterne heraf vil være konkrete initiativer vedr. specifikke fraktioner og generel informationsindsats.

 

Udvikling  i mængden af restaffald i planperioden.  Ton. 

 

 

 


 

3.1.2 Haveaffald
Husholdninger
Hvilke krav skal vi opfylde?

Hvad omfatter haveaffald?

Fx: Grene, blade, afklip etc.

 

Regulering

Haveaffaldsindsamlingen er etableret i henhold til affaldsbekendtgørelsen.

 

Perspektiver

I affaldsstrategien 2005-2008 er sigtelinjen 95 % genanvendelse af haveaffald. Miljøministeren har udmeldt, at sigtelinjerne i den seneste affaldsstrategi stadig er gældende.

 

Lokal- og hjemmekompostering kan fortsat være en god idé og er en hensigtsmæssig behandlingsform til udnyttelse af affaldets gødningsindhold.


Hvor står vi?

Status

Alle grundejere/brugere skal frasortere haveaffald til hjemmekompostering eller til aflevering på genbrugsstationen.

På genbrugsstationerne udleverer Slagelse Kommune kompost.

 

Overskydende kapacitet i bioaffaldsbeholderen kan udnyttes til haveaffald. 

 

Hvad har vi nået?

Kommunen har:

  • Informeret om hjemmekompostering af haveaffald.

 

Den indsamlede mængde haveaffald er stegt fra 8.542 ton i 2003 til 8.585 ton i 2008, hvilket fremgår af nedenstående figur.

 

 

 

 


 

Hvad er planen?

Kommunens planer for planperioden 2010-2012 tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for haveaffald relateret til de overordnede målsætninger.

 

Affaldsforebyggelse

Alle husstande sorterer grønt affald fra til genanvendelse, herunder også haveaffald, via fx hjemmekompostering, fælleskompostering mv.

 

Kommunen vil vurdere kørslen af haveaffald i forhold til udslip af COKommunen vil samtidig følge udviklingen med hensyn til behandlingsformer.

 

De initiativer, der i givet fald overvejes er:

  • Informationskampagner

Hvor kommer vi hen?

Betydning for miljøet

Kompostering af haveaffald betyder, at affaldets gødningsindhold bevares, og at en del af næringsstofferne føres tilbage til jorden, når komposten spredes i haven. Det samme gælder naturligvis for den del af haveaffaldet, som komposteres via aflevering på genbrugsstationen. Ved hjemmekompostering spares transporten af henholdsvis haveaffald og færdig kompost. Ved transport bruges energi, og der sker emissioner af CO2-partikler og andre stoffer til skade for miljøet. Brug af komposten i egen have betyder også besparelse på brugen af gødning, hvilket er en fordel for miljøet med hensyn til udvaskning af næringsstoffer, og fordi behovet for fremstilling og transport af kunstgødning nedsættes.

Haveaffald udgør ca. 14 % af den samlede mængde affald fra husholdninger i kommunen. Dette betyder, at en væsentlig del af transoprten af affald kan spares ved hjemmekompostering.   

  

Betydning for kommunens ressourceforbrug

Hvis der iværksættes informationskampagne, skal der afsættes ressourcer hertil.

 

Betydning for udviklingen i mængden af haveaffald

Udviklingen i mængden af haveaffald er meget svær at forudsige, da nedbørsmængder og nedbørens fordeling over året har stor betydning for mængden. Andre vejrfænomener som eksempelvis kraftige storme kan ligeledes influere på mængden. Disse forhold betyder, at der kan være betydelige udsving i mængden af haveaffald fra det ene år til det næste.

Det er således ikke muligt at forudsige de fremtidige mængder af haveaffald alene på grundlag af forventningerne til den økonomiske vækst.  


 

3.1.3 Papir/pap
Husholdninger
Hvilke krav skal vi opfylde?

Hvad omfatter papir og pap?

Fx: Dagblade, uge- og månedsblade, adresseløse tryksager, adresserede forsendelser, telefonbøger, papemballage, bølgepap og karton.

 

Regulering

Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal der indsamles papir og papemballager fra husholdninger fra bebyggelser med mere end 1.000 indbyggere.

 

Perspektiver

I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for 2005-2009, fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod:

  • 60 % genanvendelse for papir og pap fra husholdninger.

Hvor står vi?

Status

 

Indsamling af papir og pap fra husholdninger sker som en bringeordning. Papir kan afleveres i kuberne på genbrugsøerne eller på genbrugsstationerne. Pap skal afleveres på genbrugsstationerne. Alle husstande i kommunen har pligt til at frasortere papir og pap.

 

 

Hvad har vi nået?

Kommunen har:

  • Øget niveauet i indsamlingen af papir og pap.

Udviklingen i de indsamlede mængder papir og pap fra 2003 til 2008 ses af nedenstående venstre figur. Mængden af indsamlet papir er ikke opgjort på ordninger i 2002. Det ses, at mængden af indsamlet papir er steget i perioden. Størstedelen af papiret indsamles via kuberne. De potentielle mængder er beregnet af Miljøstyrelsen. Det ses, at der indsamles 72 % af de potentielle mængder pap og papir fra husholdninger i kommunen. Dette er en stigning i forhold til i 2002, hvor der af  potentialet blev indsamlet 48 % i Hashøj Kommune, 56 % i Korsør Kommune, 74 %  i Skælskør Kommune og 54 % i Slagelse Kommune.

 

 

Udvikling i mængden af papir/pap i perioden 2003-2008. Ton

 

  


 

Hvad er planen?

Kommunens planer for planperioden 2010-2012 tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for papir og pap relateret til de overordnede målsætninger.

 

Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt

Kommunen vil:

  •  øge genanvendelsen af papir og pap via kampagner med henblik på at undgå, at genanvendeligt papir og pap bortskaffes med dagrenovationen
  •  revurdere kubetætheden efter kommunesammenlægningen med henblik på at skabe et ensartet serviceniveau

 


Hvor kommer vi hen?

Betydning for miljøet

Genanvendelse af papir sparer ressourcer i form af råstoffer og energi. Miljøvurderinger viser (Miljøprojekt 1057, Miljøstyrelsen 2006), at genanvendelse af papir frem for forbrænding vil være en miljømæssig fordel. Genanvendelse af papir frem for forbrænding vil have en positiv effekt på udledningen af CO2.  

 

Betydning for genanvendelsen

En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at omkring 11 % af indholdet består af genanvendeligt pap og papir. Mængden er lidt større for etageboliger end for enfamilieboliger. Hvis disse resultater overføres til Slagelse Kommune, svarer det til, at der skulle være et uudnyttet potentiale på yderligere ca. 1990 ton pap og papir, som vil kunne udsorteres fra dagrenovationen til genanvendelse.

 

Det skal dog bemærkes, at indholdet af pap og papir i dagrenovationen sandsynligvis er lavere end de 11 %, da Slagelse Kommune har en ordning for indsamling af papir. Dette stemmer overens med, at kommunen jævnfør ovenstående afsnit indsamler 72 % af den potentielle mængde pap og papir, som er beregnet af Miljøstyrelsen. Med henblik på at fastholde den høje indsamlingseffektivitet har kommunen iværksat de initiativer, som fremgår af det foregående afsnit.

 

Betydning for kommunens ressourceforbrug

Kommunen skal afsætte ressourcer til at gennemføre kampagner for genanvendelse af papir og pap. 

 

Betydning for udviklingen i mængden af papir og pap

Væksten i såvel dagrenovation som emballageaffald følger den forventede udvikling i det private forbrug, som er anslået til 1 %. Konsekvensen af de initiativer, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres.


 

3.1.4 Glas
Husholdninger
Hvilke krav skal vi opfylde?

Hvad omfatter glas?

Fx: Emballageglas og flasker

 

Regulering

Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal der etableres indsamlingsordninger for emballageaffald af glas fra husholdninger i bebyggelser på over 2.000 husstande.

 

Perspektiver

I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for 2005-2009, fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 

  • 80 % genanvendelse for glasemballage.

Hvor står vi?

Status

Glas fra husholdninger indsamles via en bringeordning. Alle husstande i kommunen har pligt til at frasortere glas.

Glas skal enten bringes til de opstillede kuber på genbrugsøerne eller afleveres på genbrugsstationen.

 

Hvad har vi nået?

Der er i perioden sket en stigning i mængden af indsamlet glas. Hvor der i 2003 blev indsamlet 856 ton emballage af glas, er mængden steget til 1009 ton i 2008. Det skal dog bemærkes, at der er meget stor usikkerhed om 2003-mængden, som vurderes at være 200 tons for lille. Tages der hensyn hertil, er der i stedet for et lille fald, hvilket også ses i andre kommuner.

 

Udvikling i mængden af glas i perioden 2003-2008. Ton

 


 

Hvad er planen?

Kommunens planer for planperioden 2010-2012 tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for flasker og glas relateret til de overordnede målsætninger.

 

Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt

Kommunen vil:

  • øge genanvendelsen af glas via kampagner med henblik på at undgå, at genanvendeligt glas bortskaffes med dagrenovationen.
  • revurdere kubetætheden efter kommunesammenlægningen med henblik på at skabe et ensartet serviceniveau.

Øget kvalitet i affaldsbehandlingen

Kommunen vil:

  • sætte fokus på indsamlingssystemet med henblik på nedsættelse af skårprocenten.

Hvor kommer vi hen?

Betydning for miljøet

Ved genbrug og genanvendelse af glas spares der energi i forhold til produktionen af nyt glas. Derudover skal indsamlingsmetoden tages i betragtning, da indsamling af hele flasker til direkte genbrug er en miljømæssig fordel frem for indsamling af skår.

  

Betydning for genanvendelsen

En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række udvalgte kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at omkring 2,5 % af indholdet består af glasemballage.

Hvis disse resultater overføres til Slagelse Kommune, svarer det til, at der er et uudnyttet potentiale på yderligere 450 ton glasemballage, som vil kunne udsorteres fra dagrenovationen til genanvendelse.

 

Betydning for kommunens ressourceforbrug

Kommunen skal afsætte ressourcer til kampagner og til at investere i nye kuber til glas, hvis kubetætheden skal øges.

 

Betydning for udviklingen i mængden af glas

Fremskrivningen af glasemballage følger vækstraten for emballageaffald, som følger den forventede udvikling i det private forbrug. 

 

Væksten forventes at være 1,0 % i planperioden. 

Konsekvensen af de initiativer, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres.

 

 

 


 

3.1.5 Emballageaffald plast
Husholdninger
Hvilke krav skal vi opfylde?

Hvad omfatter plastemballageaffald?

Fx: Plastdunke og -flasker (ikke pantbelagte), polyethylenfolie (PE-folie), herunder indpakningsfolie/plastruller/transportsække. 

 

Regulering

I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne etablere indsamlingsordning for plastflasker og -dunke. Indsamling via en kommunal genbrugsstation anses som tilstrækkelig. Kravene til indsamling af emballageaffald af plast udspringer af EU's emballagedirektiv.

 

Perspektiver

I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for 2005-2009, fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 

  • 22,5 % genanvendelse af plastemballage. Dette er et generelt mål for både husholdninger og erhverv, som er fastsat på nationalt niveau.

Hvor står vi?

Status

Indsamling af plastemballage fra husholdninger sker som en bringeordning til genbrugsstationen.

Ordningen gælder for alle husstande i kommunen.

 

Hvad har vi nået?

Kommunen har:

  • indført indsamling af plastflasker og -dunke samt polyethylenfolie på genbrugsstationen 

 

Ordningen med indsamling af plastaffald er først startet i 2006, og der blev indsamlet 22 ton plastemballage i 2008.


 

Hvad er planen?

Kommunens planer for planperioden 2010-2012 tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for emballageaffald af plast relateret til de overordnede målsætninger.

 

Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt

Kommunen vil undersøge muligheder og erfaringer med den mest optimale indsamlingsmetode for at kunne optimere den nuværende indsamlingsordning for plast. I den forbindelse undersøges, om indsamlingen via genbrugsstationen er tilstrækkelig. 


Hvor kommer vi hen?

Betydning for miljøet

Ved genanvendelse af plast spares ressourcer i form af råstoffer og energi. Øget genanvendelse af plastemballage vil nedsætte udledningen af den CO2, der dannes ved forbrænding af plast. Undersøgelser peger på, at plast udgør den væsentligste kilde til CO2-udslip fra forbrændingen.  

 

Betydning for genanvendelsen

En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række udvalgte kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at omkring 2,3 % af indholdet består af plastemballage.

 

Hvis disse resultater overføres til Slagelse Kommune, svarer det til, at der er et uudnyttet potentiale på yderligere omkring 410 ton plastemballage, som vil kunne udsorteres fra dagrenovationen til genanvendelse.

  

Betydning for kommunens ressourceforbrug

Kommunen skal afsætte ressourcer til at undersøge den mest optimale indsamlingsmetode for plast.

 

Betydning for udviklingen i mængden af plast

Fremskrivningen af plastemballage følger vækstraten for dagrenovation på 1 %.


 

3.1.6 Emballageaffald jern og metal
Husholdninger
Hvilke krav skal vi opfylde?

Hvad omfatter emballageaffald af jern og metal:

Fx: Emballager af stål, jern og aluminium.

 

Regulering

I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne etablere indsamlingsordning for emballageaffald af jern og metal. Indsamling via en kommunal genbrugsstation anses som tilstrækkeligt. Kravene til indsamling af emballageaffald af jern og metal udspringer af EU's emballagedirektiv.

 

Perspektiver

I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for 2005-2009, fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 

  • 50 % genanvendelse af jern- og metalemballage. Dette er et generelt mål for både husholdninger og erhverv.

Hvor står vi?

Status

Indsamling af metalemballage fra husholdninger sker som en bringeordning til genbrugsstationen.

Ordningen gælder alle private husstande i kommunen.

 

Hvad har vi nået?

Kommunen har:

  • etableret særskilt indsamling af jern- og metalemballager på genbrugsstationen.
  • igangsat/igangsætter forsøg med indsamling af jern- og metalemballager ved eksisterende genbrugsøer ( sommeren 2009 ) 

Emballage af jern og metal indsamles sammen med øvrigt affald af jern og metal på genbrugsstationen, hvorfor emballageaffaldsmængderne ikke kan opgøres særskilt.


 

Hvad er planen?

Kommunens planer for planperioden 2010-2012 tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for emballageaffald af jern og metal relateret til de overordnede målsætninger.

 

Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt

Kommunen vil vurdere resultatet af det igangsatte forsøg med henblik på at vælge den optimale indsamlingsmetode for jern- og metalemballage. I den forbindelse indgår også en vurdering af,  om indsamlingen via genbrugsstationen er tilstrækkelig.


Hvor kommer vi hen?

Betydning for miljøet

Jern- og metalemballager udgør en ressource, som ikke udnyttes tilstrækkeligt. Øget genanvendelse vil spare energi- og metalressourcer. Desuden er det en miljøfordel at genanvende metal frem for at forbrænde det, da en betydelig del af metallet kan tabes ved forbrændingen og omdannes til slagge og aske. Oprensning af forbrændingsjern belaster miljøet. Reduktion af jern og metaller i husholdningsaffaldet vil reducere fastbrændingen i ovnene på affaldsforbrændingsanlæggene og øge genanvendelsesmulighederne for forbrændingsslagge.  

  

Betydning for genanvendelsen

En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række udvalgte kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at mellem 1,5 og 2 % af indholdet består af metalemballage. Andelen er lidt større for enfamilieboliger end for etageboliger.

Hvis disse resultater overføres til Slagelse Kommune, svarer det til, at der er et uudnyttet potentiale på yderligere omkring 270 ton metalemballage, som vil kunne udsorteres fra dagrenovationen til genanvendelse.

 

Betydning for kommunens ressourceforbrug

Kommunen skal afsætte ressourcer til at undersøge den mest optimale indsamlingsmetode for jern- og metalemballage.

 

Betydning for udviklingen i mængden af jern og metal

Kommunen indsamler ikke jern- og metalemballage separat. Metalemballage udgør en del af fraktionen jern og metal, som indsamles via genbrugsstationen. På baggrund af erfaringer fra de øvrige kommuner i landet vurderes andelen af emballage i denne fraktion til at være under 5 %.


 

3.1.7 Storskrald
Husholdninger
Hvilke krav skal vi opfylde?

Hvad omfatter storskrald:

Fx: Indbo, jern og metal, madrasser.

 

Regulering

Håndtering af storskrald er omfattet af affaldsbekendtgørelsen.

 

Perspektiver

I sidste planperiode var der fokus på øget sortering af storskrald i genanvendelige fraktioner. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for 2005-2009, fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 

  • 25 % genanvendelse, 50 % forbrænding, 25 % deponering.

Hvor står vi?

Status

Indsamlingsordningen for storskrald består af en bringeordning. Afhentningsordningen, som eksisterede i dele af kommunen, er ophørt i 2008.

Storskrald skal sorteres og afleveres på genbrugstationen.

Ordningen gælder for alle private husstande i kommunen.

 

Hvad har vi nået?

Kommunen har:

  • tilsluttet sig ordningen storskrald.dk

Mængden af storskrald er steget fra 27.589 ton i 2003 til 31.427 ton i 2008. Andelen af storskrald til genanvendelse er i samme periode steget fra 41 % til 54 % af den samlede mængde. Til trods for den samlede stigning i mængden af storskrald er mængden til deponi faldet.

 

Udvikling i mængden af storskrald i perioden 2003-2008. Ton

 

 


 

Hvad er planen?

Kommunens planer for planperioden 2010-2012 tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for storskrald relateret til de overordnede målsætninger.

 

Øge kvalitet i affaldshåndteringen

Kommunen vil optimere håndteringen af storskrald ved at:

  • evt. undersøge om genbrugsstationen er et tilstrækkeligt tilbud til borgerne, når storskrald skal bortskaffes.
  • samarbejde med 'ambassadører' i foreninger, offentlige institutioner og boligforeninger, som medvirker til at optimere affaldshåndteringen, blandt andet for at sikre direkte genbrug af produkter.
  • fokusere på drift og vedligehold af kommunens affaldsordninger - det skal være let at komme af med affald, og affaldssystemerne skal være smidige.
  • orientere borgerne om www.storskrald.dk og andre byttemarkeder.

Der henvises i øvrigt til kapitlet om genbrugsstationen.


Hvor kommer vi hen?

Betydning for miljøet

Øget sortering til genanvendelse vil være en fordel for miljøet, da der spares energi og ressourcer. Miljøgevinsten afhænger af, i hvilken grad det lykkes at få borgerne til at frasortere affald til genanvendelse og til direkte genbrug.

   

Betydning for kommunens ressourceforbrug

Der skal afsættes ressourcer til at iværksætte undersøgelser med henblik på at undersøge, om genbrugsstationen er et tilstrækkelig tilbud til borgerne, når storskrald skal bortskaffes og til informationskampagner.  

 

Betydning for udviklingen i mængden af storskrald

Der er regnet med en konstant mængde af storskrald i planperioden.


 

3.1.8 Farligt affald
Husholdninger
Hvilke krav skal vi opfylde?

Hvad omfatter farligt affald?

Fx: Batterier, lysstofrør og lavenergipærer, olie- og benzinprodukter, maling, spraydåser m. restindhold, fotovæsker.

 

Regulering

Farligt affald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen og ved særlige bekendtgørelser om enkelte fraktioner. Kommunerne har pligt til at etablere indsamlingsordning for farligt affald fra private husstande.

 

Perspektiver

Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for 2005-2009, fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 

  • optimeret økonomisk og miljømæssig behandling af farligt affald
  • øget genanvendelse af farligt affald
  • udnyttelse af energi- og råvareressourcerne i imprægneret træ.

Af 1. delstrategi af affaldsstrategi 2009-2012 fremgår, at der vil blive fastsat et vejledende nationalt mål om indsamling af 45 % af de bærbare batterier i 2012 i forbindelse med den danske gennemførelse af batteridirektivet.


Hvor står vi?

Status

Indsamling af farligt affald sker som bringeordning, hvor borgerne bringer farligt affald til genbrugsstationen.  

 

Farligt affald skal, så vidt det er muligt, afleveres i originalemballagen. 

Medicin kan også afleveres på apoteker, og batterier kan desuden afleveres i de grønne  KAVO-bokse, som står i mange detailbutikker, kommunale institutioner m.fl.

 

Hvad har vi nået?

Kommunen har:

  • informeret om kommunens ordning for farligt affald.

Den samlede mængde farligt affald i kommunen ses af figuren nedenfor. Opgørelsen omfatter farligt affald fra såvel husholdninger som erhverv.

Mængden af farligt affald er steget fra 181 ton i 2003 til 239 ton i 2008.

 

Udvikling i mængden af farligt affald i perioden 2003-2008. Ton

  


 

Hvad er planen?

Kommunens planer for planperioden 2010-2012 tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for farligt affald fra husholdninger relateret til de overordnede målsætninger.

 

Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes

Kommunen vil arbejde for at nedsætte miljøbelastningen fra affald fra husholdninger ved at igangsætte følgende initiativer:

  • iværksætte kampagne for at undgå, at farligt affald og småt elektronik bortskaffes med dagrenovationen
  • overveje indsamling af batterier og småt elektronik  til indsamling samtidig med anden henteordning 
  • informere om kommunens ordninger for farligt affald.

Hvor kommer vi hen?

Betydning for miljøet

Farligt affald kan være skadeligt for miljø og sundhed og derfor er håndteringen heraf vigtig. Batterier, energisparepærer og lysstofrør indeholder fx tungmetaller (bl.a. bly, kviksølv, cadmium, nikkel), som ledes ud i miljøet, hvis de lægges i dagrenovationen og sendes til forbrænding. Tungmetallerne ender i forbrændingsslaggen, som kan skabe forurening, når slaggen fx bruges til vejopfyldning. Tungmetaller nedbrydes ikke i naturen og kan ophobes i planter, dyr og mennesker.

Elektronikaffald udgør ligeledes et problem ved bortskaffelsen, da det også indeholder tungmetaller. Genanvendelse af elektronikaffald sparer råstoffer og materialer ved produktionen, hvilket gavner miljøet.

  

Betydning for genanvendelsen

En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række udvalgte kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at omkring 0,2 % af indholdet består af farligt affald. Batterier udgør langt størstedelen af denne mængde med en andel på 60-70 %, men også flasker og bøtter med kemikalierester udgør en væsentlig andel.

Hvis disse resultater overføres til Slagelse Kommune, svarer det til, at der er et uudnyttet potentiale på yderligere omkring 36 ton farligt affald, som vil kunne udsorteres fra dagrenovationen. 

 

Betydning for kommunens ressourceforbrug

Kommunen skal afsætte ressourcer til :

  • informationsmateriale og kampagner
  • vurdere konsekvenserne ved en evt. igangsættelse af en indsamlingsordning.

Betydning for udviklingen i mængden af farligt affald

Der regnes med en konstant mængde i planperioden.


 

3.2Erhverv
 

3.2.1 Dagrenovationslignende affald
Erhverv
Hvilke krav skal vi opfylde?

Hvad omfatter dagrenovation?

Affald, der naturligt forekommer i virksomhederne, herunder bioaffald.

 

Regulering

Indsamling af dagrenovation er reguleret af affaldsbekendtgørelsen, og kommunen har valgt at etablere en indsamlingsordning i form af en henteordning.

Bioaffald

Slagelse Kommune har valgt at etablere en indsamlingsordning for bioaffald. Ordningen er dog frivillig for virksomheder.

 

Perspektiver

Genanvendelsen af dagrenovationen kan øges. I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af plast- og metalemballager på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for 2005-2009, fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 20% genanvendelse af dagrenovationen og 80 % forbrænding af dagrenovationen.

Bioaffald

Affaldsstrategien lagde op til, at organisk dagrenovation skal behandles ud fra en lokal vurdering af, hvad der er miljømæssigt og økonomisk optimalt. Miljøministeriet lagde samtidig op til, at der ville blive udviklet en model, der kunne benyttes til en lokal vurdering. Denne model er endnu ikke udviklet.


Hvor står vi?

Status

Ordningen for restaffald er en henteordning. Alle ejendomme, hvorfra der drives erhverv  ( herunder offentlige kontorer og institutioner ) har pligt til at benytte ordningen. Affaldet afhentes hver 14. dag, dog hver uge i perioden medio maj - medio september. 

Virksomheder kan frivilligt tilmelde sig bioaffaldsordningen.

 

Hvad har vi nået?

Kommunen har: 1. Sat fokus på korrekt udsortering af fraktionen dagrenovationsligende affald fra virksomheder og 2. Tilbudt en indsamlingsording for bioaffald.

 

Der sker ikke en selvstændig registrering af restaffald fra virksomheder. Baseret på kommunens register vurderes 8 % af mængden eller ca. 1480 ton at stamme fra virksomheder. 


 

Hvad er planen?

Kommunens planer for planperioden 2010-2012 tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for dagrenovation relateret til de overordnede målsætninger.

 

 

Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt

Med henblik på at udnytte ressourcerne i dagrenovation har kommunen fokus på at øge genanvendelsen for det affald, der bortskaffes med dagrenovationen - herunder emballageaffald og den organiske del af dagrenovationen. Kommunen overvejer at sætte fokus på udsortering af bioaffald i egne virksomheder og institutioner.

 

Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes

Der er fokus på dagrenovationslignende affald, da fraktionen traditonelt har været blandet sammen med brændbart affald. Dette har givet anledning til problemer i forbindelse med mellemdeponering - og er iøvrigt heller ikke længere tilladt.

 

 

 


Hvor kommer vi hen?

Betydning for miljøet

Ved at genanvende affald spares ressourcer i form af råstoffer og energi til fremstilling af varer af jomfruelige råstoffer, da det er mindre ressourcekrævende at oparbejde fx kasserede plastflasker til nye plastflasker, end det er at fremstille ny plast. Flere miljøvurderinger peger desuden på, at genanvendelse af organisk affald med bioforgasning er miljømæssigt set bedre end at forbrænde affaldet. Kommunen vil følge udviklingen på området.

Betydning for kommunens ressourceforbrug

Der skal afsættes ressourcer til: 1. At gennemføre tilsyn med  at virksomhederne er tilsluttet indsamlingsordingen.

Betydning for udviklingen i mængden af dagrenovation

Der vurderes at være et potentiale, som i dag ikke indsamles via dagrenovationsordingen, men der kan ikke vurderes en bestemt mængde.  


 

3.2.2 Emballageaffald
Erhverv
Hvilke krav skal vi opfylde?

Hvad omfatter emballageaffald?

Fx: Emballager af papir/pap, plast, træ og metal.

Regulering

I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne anvise genanvendeligt emballageaffald af papir/pap, plast, metal og træ til genanvendelse. For plastens vedkommende gælder det, at emballagen skal anvises til en genanvendelsesform, hvor emballageaffaldet genanvendes som plastmateriale. Kravene til indsamling af emballageaffald af plast udspringer af EU's emballagedirektiv.

Perspektiver

I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for 2005-2009, fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 22 % genanvendelse af plastemballage, 50 % genanvendelse af metalemballage, 80 % genanvendelse af glasemballage, 15 % genanvendelse af træemballage. Disse mål gælder for både husholdninger og erhverv. Nyt lovforslag (fremsat den 26. februar 2009) til ændring af miljøbeskyttelsesloven (ny organisering af affaldssektoren) er sendt i høring. Lovforslaget indebærer en ny model for genanvendeligt erhvervsaffald, hvor affaldsproducerende virksomheder frit skal kunne vælge, hvilket miljøgodkendt og registreret genanvendelsesanlæg de ønsker deres affald behandlet på. Der oprettes et landsdækkende register - Affaldsregisteret. Virksomhederne kan vælge at ansvarsoverdrage, at kildesorterede fraktioner af genanvendeligt erhvervsaffald håndteres efter reglerne til en godkendt og registreret indsamlingsvirksomhed. Der vil løbende blive fastsat nye behandlingskrav til det genanvendelige erhvervsaffald med henblik på at sikre en fortsat høj genanvendelse. Med lovforslaget gives alle virksomheder adgang til deres kommunale genbrugsstationer mod betaling. Dette betyder, såfremt lovforslaget vedtages, at kommunalbestyrelsen ikke fremover må etablere indsamlings- eller anvisningsordninger for genanvendeligt erhvervsaffald. Undtaget er erhvervsaffald frembragt af kommunens institutioner og virksomheder, genanvendeligt erhvervsaffald fra genbrugsstationer samt erhvervsaffald til forbrænding og deponering.


Hvor står vi?

Status

Emballageaffald anvises til behandling på godkendte behandlingsalæg. Emballageaffald kan afleveres på den kommunale genbrugsstation.

Hvad har vi nået?

Kommunen har: 1. Informeret om udsortering af papir- og papemballage. 2. Iværksat informationskampagner om genanvendelse af plastemballage.

 

 


 

Hvad er planen?

Kommunens planer for planperioden 2010-2012 tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for emballageaffald fra erhverv relateret til de overordnede målsætninger.

 

Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt

Kommunen vil i samarbejde med affaldsselskabet arbejde på at motivere virksomheder til at øge genanvendelsen af emballageaffald - særligt metal-, plast- og træemballage. 

 

Øget kvalitet i affaldsbehandlingen

Øget korrekt udsortering af emballagefraktionerne øger kvaliteten af restfraktionerne og samtidig øges genanvendelsesprocenten. 


Hvor kommer vi hen?

Betydning for miljøet

Genanvendelse af papir sparer ressourcer i form af råstoffer og energi. Miljøvurderinger viser (Miljøprojekt 1057, 2006), at genanvendelse af papir frem for forbrænding vil være en miljømæssig fordel. Genanvendelse af papir frem for forbrænding vil have en positiv effekt på udledningen af CO2. Ved genanvendelse af plast spares ressourcer i form af råstoffer og energi. Øget genanvendelse af plastemballage vil nedsætte udledningen af den CO2, der dannes ved forbrænding af plast. Undersøgelser peger på, at plast udgør den væsentligste kilde til CO2-udslip fra forbrændingen. Ved genbrug og genanvendelse af glas spares der energi i forhold til produktion af nyt glas. Derudover skal indsamlingsmetoden tages i betragtning, da indsamling af hele flasker til direkte genbrug er en miljømæssig fordel frem for indsamling af skår. Jern- og metalemballager udgør en ressource, som ikke udnyttes tilstrækkeligt. Øget genanvendelse vil spare energi- og metalressourcer. Desuden er det en miljøfordel at genanvende metal frem for at forbrænde det, da en betydelig del af metallet kan tabes ved forbrændingen og omdannes til slagge og aske. Oprensning af forbrændingsjern belaster miljøet. Reduktion af jern og metaller i brændbart erhvervsaffald vil reducere fastbrændingen i ovnene på affaldsforbrændingsanlæggene og øge genanvendelsesmulighederne for forbrændingsslagge.  

Genanvendelse af træemballage vil spare miljøet for udledning af CO2 ved forbrænding af træet. Derudover spares ressourcer i form af nyt træ og energi.

 

Betydning for kommunens ressourceforbrug

Der skal afsættes ressourcer til, at det kommunale tilsyn også har fokus på øget genanvendelse af emballageaffald. I affaldsselskabet skal der afsættes ressourcer til gennemførelse af branchekampagner.

 

Betydning for udviklingen i mængden af emballageaffald

Mængden af emballageaffald er skønnet konstant i planperioden. Der forventes en vækst i mængden af emballageaffald, som bliver indsamlet til genanvendelse, som følge af den øgede fokus på området. 


 

3.2.3 Byggeri og anlæg
Erhverv
Hvilke krav skal vi opfylde?

Hvad omfatter bygge- og anlægsaffald?

Fx: Mursten, tegl, beton, jord, asfalt, PVC, termoruder med og uden PCB.

  

Regulering

Håndteringen af bygge- og anlægsaffald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen og kommunens erhvervsaffaldsregulativ. 

 

Perspektiver

Sigtelinjen i affaldsstrategien er at fastholde den høje genanvendelse. Desuden skal det sikres, at genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald sker under hensyntagen til beskyttelse af grundvandsressourcerne.

 

Nyt lovforslag (fremsat den 26. februar 2009) til ændring af miljøbeskyttelsesloven (ny organisering af affaldssektoren) er sendt i høring. Lovforslaget indebærer en ny model for genanvendeligt erhvervsaffald, hvor affaldsproducerende virksomheder frit skal kunne vælge, hvilket miljøgodkendt og registreret genanvendelsesanlæg de ønsker deres affald behandlet på. Der oprettes et landsdækkende register - Affaldsregisteret. Virksomhederne kan vælge at ansvarsoverdrage, at kildesorterede fraktioner af genanvendeligt erhvervsaffald håndteres efter reglerne, til en godkendt og registreret indsamlingsvirksomhed. Der vil løbende blive fastsat nye behandlingskrav til det genanvendelige erhvervsaffald med henblik på at sikre en fortsat høj genanvendelse. Med lovforslaget gives alle virksomheder adgang til deres kommunale genbrugsstationer mod betaling. Undtaget - fra de nye regler - er erhvervsaffald frembragt af kommunens institutioner og virksomheder, genanvendeligt erhvervsaffald fra genbrugsstationer samt erhvervsaffald til forbrænding og deponering.


Hvor står vi?

Status

Bygge- og anlægsaffald er omfattet af en anvisningsordning. Mindre mængder af bygge- og anlægsaffald kan afleveres på kommunens genbrugsstation.

  

Hvad har vi nået?

I samarbejde med I/S KAVO har kommunen åbnet en internetside, hvor virksomhederne kan læse alt om affaldshåndtering, herunder affaldssortering, og hvordan virksomheden kan aflevere sit affald. Her findes bl.a. anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, der kan downloades.

 

 

 


 

Hvad er planen?

Kommunens planer for planperioden 2010-2012 tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for bygge- og anlægsaffald relateret til de overordnede målsætninger.

 

Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt

Kommunen vil:

  • arbejde for, at det høje genanvendelsesniveau for bygge- og anlægsaffald fastholdes
  • kommunen vil derfor have fortsat opmærksomhed på, at anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald benyttes ved alle større byggerier/nedrivninger.

Hvor kommer vi hen?

Betydning for miljøet

Bygge- og anlægssektoren er karakteriserert ved, at en meget stor del af affaldet genanvendes. Den høje genanvendelse skal fastholdes, idet der ved genanvendelse af affaldet spares på vigtige ressourcer.

 

Betydning for kommunens ressourceforbrug

Kommunen skal afsætte ressourcer til at sikre, at den høje genanvendelse af bygge- og anlægsaffald fastholdes bl.a. ved benyttelse af anmeldelseskemaet. 

 

Betydning for udviklingen i mængden af bygge- og anlægsaffald

Mængden af bygge- og anlægsaffald er konstant i planperioden.

 

 

 

 

 


 

3.2.4 Farligt affald
Erhverv
Hvilke krav skal vi opfylde?

Hvad omfatter farligt affald?

Fx: Olie- og benzinprodukter, kemikalier, batterier, asbest, lysstofrør og lavenergipærer.

 

Regulering

Farligt affald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen og ved særlige bekendtgørelser om enkelte fraktioner. Endvidere reguleres området af kommunens erhvervsaffaldsregulativ. Kommunen har pligt til at etablere indsamlingsordning for farligt affald fra erhverv. Der kan dog meddeles dispensation, hvis virksomheden godtgør, at affaldet håndteres miljømæssigt forsvarligt af  anlæg, der er godkendt til at modtage farligt affald.

 

Perspektiver

Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for 2005-2009, fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 

  • optimeret økonomisk og miljømæssig behandling af farligt affald
  • øget genanvendelse af farligt affald
  • udnyttelse af energi- og råvareressourcerne i imprægneret træ.

Af 1. delstrategi til affaldsstrategi 2009-2012 fremgår, at der vil blive fastsat et vejledende nationalt mål om indsamling af 45 % af de bærbare batterier i 2012 i forbindelse med den danske gennemførelse af batteridirektivet.


Hvor står vi?

Status

Farligt affald indsamles via en bringeordning. For klinisk risikoaffald er der etableret en indsamlingsordning. Alle virksomheder, som håndterer farligt affald, har anmeldelses- og afleveringspligt.

Virksomheder kan også aflevere farligt affald på genbrugsstationerne. Der er pr. 1. januar 2009 indført en mængdebegrænsning på 200 kg. pr. år.

 

Hvad har vi nået?

Der er sat fokus på de virksomheder, som hidtil har leveret større mængder via genbrugsstationerne.

 

 

 


 

Hvad er planen?

Kommunens planer for planperioden 2010-2012 tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for farligt affald fra erhverv relateret til de overordnede målsætninger.

 

Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes

Kommunen vil via det kommunale miljøtilsyn og miljøgodkendelser sætte fokus på, at virksomhederne arbejder på at nedbringe mængden af farligt affald.

 

Derudover vil kommunen via det kommunale tilsyn have fokus på, at virksomhederne håndterer farligt affald adskilt fra øvrigt affald - og at det farlige affald håndteres miljømæssigt forsvarligt.

 

Affaldsforebyggelse

Øget fokus på brug af genopladelige batterier og udskiftning af belysningsarmaturer til energisparepærer i kommunale bygninger.


Hvor kommer vi hen?

Betydning for miljøet

Farligt affald kan være skadeligt for miljø og sundhed, og derfor er håndteringen heraf vigtig. Batterier, energisparepærer og lysstofrør indeholder fx tungmetaller, som ledes ud i miljøet, hvis de afleveres sammen med affald til forbrænding. Tungmetallerne ender i forbrændingsslaggen, som kan skabe forurening, når slaggen fx bruges til vejopfyldning.  

  

Betydning for kommunens ressourceforbrug

Kommunen skal afsætte ressourcer til :

  • at prioritere at kommunen  via det kommunale tilsyn gøres en indsats for at påvirke virksomhederne til at reducere mængden af farligt affald.

  • at prioritere, at der ved det kommunale tilsyn sættes fokus på virksomhedernes håndtering af farligt affald, herunder at farligt affald holdes adskilt fra ikke farligt affald.  

Betydning for udviklingen i mængden af farligt affald

Udviklingen i mængden af farligt affald fra erhverv følger de samme vækstrater, som er gældende for udviklingen i erhvervsaffald fra de forskellige erhvervsmæssige sektorer. Væksten følger den generelle økonomiske udvikling i samfundet.

 


 

3.2.5 Prioritering af tilsyn med virksomheder
Erhverv
Hvilke krav skal vi opfylde?

Regulering

Det kommunale tilsyn med affaldshåndteringen i kommunen er reguleret af miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen.

 

Perspektiver

Af regeringens ”Affaldsstrategi 2005-2008” fremgår, at de decentrale miljømyndigheders tilsyn med affaldshåndteringen i kommunen er et vigtigt element i at nå de fremtidige sigtelinjer på affaldsområdet.


Hvor står vi?

Status

Kommunen fører løbende virksomhedstilsyn i henhold til reglerne i miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen, herunder tilsyn med affaldshåndteringen.

  

Hvad har vi nået?

Kommunen har:

  • prioriteret affaldshåndtering ved tilsyn med fokus på kildesorteringsmuligheder.

 

Hvad er planen?

Kommunens planer for planperioden 2010-2012 tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne vedr. kommunens tilsyn med virksomhederne relateret til de overordnede målsætninger.

 

Affaldsforebyggelse

I forbindelse med det kommunale tilsyn sætter kommunen fokus på dialog og vejledning om affaldsforebyggelse - og herunder renere teknologi og intern genanvendelse på virksomheder. Derudover vil kommunen: 1. Iværksætte temakampagner rettet mod virksomhedernes muligheder for affaldsforebyggelse i samarbejde med I/S KAVO. I den forbindelse overvejes forslag om etablering af netværk af små virksomheder, der går sammen om initiativer til affaldsforebyggelse, 2.  Overveje at initiere benchmarking og awards for virksomheder - en virksomhed, som kan dokumentere at have gjort en indsats for affaldsforebyggelse, belønnes.

 

Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt

Kommunen vil i forbindelse med det kommunale tilsyn arbejde på at motivere virksomheder til at øge genanvendelsen af emballageaffald - særligt metal-, plast- og træemballage. Indsatsen rettes mod virksomheder/brancher med store affaldsmængder. Virksomhederne/brancher udpeges i samarbejde med

I/S KAVO.

Kommunen vil arbejde for, at det høje genanvendelsesniveau for bygge- og anlægsaffald fastholdes.

 

Øget kvalitet i affaldshåndteringen

Kommunen vil sætte fokus på kvalitet i affaldshåndteringen i forbindelse med virksomhedsgodkendelser og tilsyn. Kommunen vil: 1. Overveje en tilsynskampagne over for udvalgte virksomheder/brancher, 2. Udarbejde informationsmateriale i samarbejde med I/S KAVO om affaldshåndtering til virksomheder – med fokus på udvalgte brancher. Evt. i samarbejde med brancheforeninger.

 

Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes

Kommunen vil: 1. Via miljøtilsyn og miljøgodkendelser sætte fokus på, at virksomhederne arbejder på at reducere affaldsmængder 2.  Via det kommunale tilsyn have fokus på, at virksomhederne håndterer farligt affald adskilt fra øvrigt affald, og at det farlige affald håndteres miljømæssigt forsvarligt.


Hvor kommer vi hen?

Betydning for miljøet

Betydningen for miljøet i forhold til enkeltfraktioner er nærmere beskrevet under opslagene om emballageaffald, bygge- og anlægsaffald samt farligt affald. Det vil generelt have en positiv indvirkning på miljøet, at kommunen i sit tilsyn prioriterer affaldsforebyggelse og genanvendelse.  

  

Betydning for kommunens ressourceforbrug:

Kommunen skal afsætte ressourcer til at:

  • iværksætte temakampagner vedr. affaldsforebyggelse
  • initiere benchmarking mv.
  • motivering af virksomheder til at øge genanvendelsen af emballageaffald
  • arbejde for, at det høje genanvendelsesniveau for bygge- og anlægsaffald fastholdes.

Betydning for udviklingen i mængden af erhvervsaffald

Det er ikke muligt at estimere, hvilken betydning en prioritering af tilsyn med virksomhederne vil få på affaldsmængderne.

 


 

3.2.6 Erhvervsaffaldskonsulentordning
Erhverv
Hvilke krav skal vi opfylde?

Regulering

ErhvervsaffaldskonsuIent er frivillig ordning.

 

Perspektiver

Nyt lovforslag (fremsat den 26. februar 2009) til ændring af miljøbeskyttelsesloven (ny organisering af affaldssektoren) er sendt i høring. Lovforslaget indebærer en ny model for genanvendeligt erhvervsaffald, hvor affaldsproducerende virksomheder frit skal kunne vælge, hvilket miljøgodkendt og registreret genanvendelsesanlæg de ønsker deres affald behandlet på. Der oprettes et landsdækkende register - Affaldsregisteret. Virksomhederne kan vælge at ansvarsoverdrage, at kildesorterede fraktioner af genanvendeligt erhvervsaffald håndteres efter reglerne til en godkendt og registreret indsamlingsvirksomhed. Der vil løbende blive fastsat nye behandlingskrav til det genanvendelige erhvervsaffald med henblik på at sikre en fortsat høj genanvendelse. Med lovforslaget gives alle virksomheder adgang til deres kommunale genbrugsstationer mod betaling. Dette betyder, såfremt lovforslaget vedtages, at kommunalbestyrelsen ikke fremover må etablere indsamlings- eller anvisningsordninger for genanvendeligt erhvervsaffald. Undtaget - fra de nye regler - er erhvervsaffald frembragt af kommunens institutioner og virksomheder, genanvendeligt erhvervsaffald fra genbrugsstationer samt erhvervsaffald til forbrænding og deponering.


Hvor står vi?

Status

I/S KAVO har en erhvervsaffaldskonsulent, som virksomheder i Slagelse Kommune kan benytte sig af. Erhvervsaffaldskonsulenten giver råd og vejledning om erhvervsaffald. Dette foregår ikke kun hjemme ved skrivebordet, men i høj grad ved besøg på virksomhederne i kommunen. Resultatet er ofte, at affaldsøkonomien bliver bedre, at der ikke længere er tvivl om reglerne, og desuden at det styrker virksomhedens grønne profil.

 

Hvad har vi nået?

I samarbejde med I/S KAVO har kommunen åbnet en internetside, hvor virksomhederne kan læse alt om, hvordan virksomheden skal sortere, håndtere og aflevere sit affald.


 

Hvad er planen?

Kommunens planer for planperioden 2010-2012 tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for erhvervaffaldskonsulentordningen relateret til de overordnede målsætninger.

 

Øget kvalitet i affaldshåndteringen

Kommunen vil:

  • fastholde erhvervsaffaldskonsulentordningen. Ordningen skal være vejledende og rådgivende. Følgende aktiviteter prioriteres:
    • brancheopdelte kampagner
    • fokus på problematiske affaldsfraktioner
    • fokus på affaldsminimering
    • fokus på sortering af erhvervsaffald.

Hvor kommer vi hen?

Betydning for miljøet

Miljøpåvirkningen vil være afhængig af, hvorvidt det via erhvervsaffaldskonsulentordningen lykkes at påvirke/motivere virksomhederne til fx affaldsminimering, øget sortering etc.  

 

Betydning for kommunens ressourceforbrug

Kommunen skal afsætte ressourcer til de opgaver, der skal løses i forbindelse med erhvervsaffaldskonsulentordningen, herunder

  • brancheopdelte kampagner
  • fokus på problematiske stoffer
  • fokus på affaldsminimering
  • fokus på sortering af erhvervsaffald.

Betydning for udviklingen i affaldsmængderne

Der kan ikke estimeres en betydning for udviklingen i affaldsmængderne på baggrund af dette initiativ.


 

3.3Tværgående initiativer
 

3.3.1 Genbrugsstation
Tværgående initiativer
Hvilke krav skal vi opfylde?

Regulering

Det er frivilligt, om kommunen vil etablere en eller flere genbrugsstationer.

 

Perspektiver

Nyt lovforslag (fremsat den 26. februar 2009) til ændring af miljøbeskyttelsesloven (ny organisering af affaldssektoren) er sendt i høring. Med lovforslaget skal kommunalbestyrelsen fremover sikre, at alle virksomheder har adgang til en genbrugsplads på lige fod med husholdningerne. Adgangen vil være begrænset til køretøjer op til 3.500 kg ekskl. evt. trailer. Formålet er at sikre en bedre sortering af det affald, som den enkelte virksomhed kun har i mindre mængder, så mere affald genanvendes. Virksomhederne skal betale for, at genbrugspladsen står til rådighed. I den kommende bekendtgørelse fastlægges principperne for opkrævning.


Hvor står vi?

Status

Genbrugsstationerne i Slagelse Kommune er åbne for private i biler, med eller uden trailer, med en totalvægt op til 3.500 kg. Private betaler over renovationstaksten, der opkræves via ejendomsskattebilletten. Genbrugsstationerne ejes og drives af I/S KAVO.

 

Genbrugsstationerne er også åbne for erhverv. Der er ingen mængdebegrænsninger for affald med undtagelse af farligt affald, hvor der maksimalt må afleveres 200 kg. pr. år. Adgangsbetingelserne er generelt, at der må benyttes biler eksklusive trailer med en totalvægt indtil 3.500 kg.  

Affaldet skal sorteres i rene kategorier efter de til enhver tid gældende regler og afleveres i de dertil indrettede containere. 

 

Hvad har vi nået? 

Kommunen har:

  • etableret udsortering af ialt ca. 30 fraktioner til genanvendelse, forbrænding og deponi.

Den samlede mængde affald indsamlet via genbrugsstationerne i Slagelse Kommune er steget fra 46.852 ton i 2003 til at udgøre 56.921 ton i 2008.

 


 

Hvad er planen?

Kommunens planer for planperioden 2010-2012 tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for genbrugsstationerne relateret til de overordnede målsætninger.

 

Øget kvalitet i affaldshåndteringen

Kommunen vil:

  • i samarbejde med I/S KAVO arbejde på at optimere sorteringen af affaldet på genbrugsstationerne med henblik på at øge genanvendelsen og reducere mængden af affald til forbrænding og deponi. 
  • sikre en løbende udvikling af det tilbud til private borgere og erhvervsvirksomheder, som genbrugsstationerne er. Eksempelvis ved at vurdere genbrugsstationernes indretning, trafikale forhold, åbningstider, affaldsfraktioner m.m. 

 


Hvor kommer vi hen?

Betydning for miljøet

En optimering af affaldssorteringen, således at en større del genanvendes, vil have en positiv indflydelse på miljøet. Øget genanvendelse sparer miljøet for udledning af CO2.

 

Betydning for kommunens ressourceforbrug

Kommunen skal afsætte ressourcer til at:

  • optimere sorteringen af affaldet på genbrugsstationerne i samarbejde med I/S KAVO.

Betydning for udviklingen i mængden af affald fra genbrugsstationerne

Den forventede udvikling i mængden af affald afleveret på genbrugsstationerne afhænger i høj grad af mængden af erhvervsaffald. Som følge af den nye lovgivning, som forventes implementeret i planperiodens første del ( 2010-2012 ), kan der ikke gives et kvalificeret bud på udviklingen i mængderne.


 

3.3.2 Information
Tværgående initiativer
Hvilke krav skal vi opfylde?

Regulering

Der er ikke fastlagt lovkrav til information og kampagner.  

 

Perspektiver

Information og kampagner er vigtige redskaber, når nye sorteringsregler skal gennemføres og nye forbrugsvaner ønskes fremmet hos borgere og virksomheder.


Hvor står vi?

Status

Kommunen informerer løbende borgere og virksomheder om kravene til affaldshåndteringen i kommunen. Kommunen informerer løbende om affaldsordninger på kommunens hjemmeside.

 

Hvad har vi nået?

Kommunen har:

  • informeret om ordningerne for farligt affald og emballageaffald 
  • fremmet brugen af informations- og undervisningsmateriale
  • informeret om husholdningsaffaldsordningen.

 

Hvad er planen?

Kommunens planer for planperioden 2010-2012 tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for information og kampagner relateret til de overordnede målsætninger.

 

Affaldsforebyggelse 

Kommunen planlægger

  • at iværksætte årlige temakampagner rettet mod husholdningers forbrug og affaldsbortskaffelse.
  • evt. at oprette en hjemmeside med tips til borgerne om affaldsforebyggelse - evt. i I/S KAVO-regi. Andre initiativer som en virtuel gruppe, fx Facebook, med tips fra borgerne overvejes - evt. præmiering af "ugens tips".
  • at oplyse om sammenhængen mellem forbrug og produktion af affald evt. i regi af lokalt Agenda 21-arbejde.
  • at iværksætte temakampagner rettet mod virksomheders muligheder for affaldsforebyggelse i samarbejde med I/S KAVO. I den forbindelse overvejes forslag om etablering af netværk af små virksomheder, der går sammen om initiativer til affaldsforebyggelse.
  • at overveje at initiere benchmarking og awards for virksomheder - en virksomhed, som kan dokumenterre at have gjort en indsats for affaldsforebyggelse, belønnes.
  • at udarbejde undervisningsmateriale til skoler og institutioner i samarbejde med I/S KAVO - initiativet vil evt. blive kombineret med hjemmesider til borgere og virksomheder, hvor undervisere kan hente materiale og inspiration om affaldsforebyggelse.
  • at medvirke ved etablering af netværk for kommunens affaldsmedarbejdere på tværs af kommuner og evt. på tværs af affaldsselskaber - hvor erfaringer med affaldsforebyggelse deles med henblik på implementering i den enkelte kommune.
  • Generelt: At medvirke ved udarbejdelse af idékatalog om affaldsforebyggelse, som bl.a. vil indeholde kampagneemner som fx sammenhængen ml. affaldsforebyggelse og klimaeffekter, udvikling af nye måder at informere på - så budskabet bliver taget ind hos målgruppen. At medvirke ved at udarbejde et idékatalog i I/S KAVO-regi om affaldsforebyggende initiativer. At medvirke ved temakampagner i I/S KAVO-området om affaldsforebyggelse - søges gjort nationale i samarbejde med Miljøstyrelsen - idéerne fra Idékatalog om emnet og tværkommunale netværk er grundlaget for kampagnerne. Samtidig vil kommunen bakke op om nationale kampagner om affaldsforebyggelse.

Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes

Kommunen vil:

  • Sætte fokus på information, dialog og kampagner over for såvel borgere som virksomheder.
    • Kampagne med henblik på at modvirke henkastet affald. Kampagnen skal være rettet mod borgere, virksomheder og institutioner m.v. 

Hvor kommer vi hen?

Betydning for miljøet

De initativer, kommunen planlægger vedr. information og kampagner, har til formål at forebygge, at affald opstår, og at genanvende mest muligt affald. Affaldsforebyggelse og genanvendelse er godt for miljøet, da der herved spares energi og råstoffer, og dette betyder mindre udledning af CO2.

Betydning for kommunens ressourceforbrug

Kommunen skal afsætte ressourcer til at informere, herunder udarbejdelse af informationsmateriale, og til at gennemføre kampagner.

Betydning for udviklingen i affaldsmængderne

Der kan ikke estimeres en betydning for udviklingen i affaldsmængderne på baggrund af dette initiativ.


 

3.3.3 Direkte genbrug
Tværgående initiativer
Hvilke krav skal vi opfylde?

Regulering

Det er frivilligt, om kommunen vil etablere byttecentraler.

 

Perspektiver

Af 1. del af affaldsstrategi 2009-2012 fremgår, at der er der fokus på affaldsforebyggelse. Byttecentraler er et initiativ til affaldsforebyggelse.


Hvor står vi?

Status

Kommunen har endnu ikke byttecentral for genbrugelige fraktioner. Kommunen har imidlertid en ordning, hvor direkte genbrugelige effekter, der leveres til genbrugsstationerne, tilgår forskellige frivillige organisationer, som sælger effekterne på loppemarkeder. 


 

Hvad er planen?

Kommunens planer for planperioden 2010-2012 tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for byttecentraler relateret til de overordnede målsætninger.

 

Affaldsforebyggelse

  • Kommunen vil undersøge udviklingsmuligheder i den eksisterende ordning, hvor genbrugelige effekter overtages af forskellige frivillige organisationer. 
  • Kommunen vil evt. overveje at etablere fælles byttecentraler med øvrige kommuner i I/S KAVO's opland.

Hvor kommer vi hen?

Betydning for miljøet

Direkte genbrug betyder, at produkternes levetid forlænges, og der derfor går længere tid, før de bliver til affald. Behandling af affald betyder emissioner til luft, vand og jord. Gennemførelse af affaldsforebyggende initiativer vil derfor have en positiv effekt på miljøet.

 

Betydning for kommunens ressourceforbrug

Kommunen og/eller I/S KAVO skal afsætte ressourcer til at etablere og drive fælles byttecentraler, hvis det besluttes at etablere disse. Derudover skal der afsættes ressourcer til at informere om ordningen.

 

Betydning for udviklingen i affaldsmængderne

Der kan ikke estimeres en betydning for udviklingen i affaldsmængderne på baggrund af dette initiativ, da de konkrete tiltag ikke er besluttet endnu.


 

3.3.4 Klimapåvirkning fra affaldshåndtering
Tværgående initiativer
Hvilke krav skal vi opfylde?

Regulering

Klimapåvirkningen fra affaldshåndteringen er ikke reguleret direkte via affaldsbekendtgørelsen. Men fx har kravene om genanvendelse af udvalgte fraktioner indflydelse på klimapåvirkningen fra affaldshåndteringen.

  

Perspektiver

Regeringens overordnede affaldspolitik har som et af tre centrale omdrejningspunkter fokus på klimapolitik. I 1. delstrategi til ny affaldsstrategi fremhæves, at den store energibesparelse og dermed klimaeffekt opnår man imidlertid typisk ved genanvendelse, da der spares energi til udvinding af råstoffer, og den energi, der er anvendt ved fremstillingen af materialerne, spares ligeledes. Genanvendelse vil for de fleste materialer samlet set medføre en større energibesparelse og dermed CO2-reduktion - end ved forbrænding. Ved energibesparelse i produktionen vil CO2-reduktionen typisk ikke være i Danmark, men i de råstof- og produktproducerende lande.


Hvor står vi?

Status

Kommunens løbende indsats for at øge genanvendelsen har en positiv effekt på klimaet.

 

Hvad har vi nået?

Se status for papir/pap, glas, plast jern og metal fra husholdninger og emballageaffald, bygge- og anlægsaffald fra erhverv.


 

Hvad er planen?

Kommunens planer for planperioden 2010-2012 tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne med fokus på klimapåvirkningen fra affaldshåndteringen relateret til de overordnede målsætninger.

 

Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes

Kommunen og affaldsselskabet I/S KAVO vil have fokus på klimapåvirkningen fra affaldshåndteringen, hvilket medfører at der:

  • ved udbud af transport af affald fra husholdninger, indsamlingsordninger, genbrugsstationerne  stilles krav til køretøjerne om:
    • overholdelse af EURO-normer for renovationsbilerne.
    • vedligehold af lastbilerne, så de forurener mindst muligt.
  • arbejde for, at håndteringen af affaldet sker med mindst mulig belastning af klima og miljø.
  • prioritere genanvendelse frem for forbrænding og deponering med henblik på at nedbringe CO2-udledningen i forbindelse med affaldsbehandlingen.

Hvor kommer vi hen?

Betydning for miljøet

Det vil have indflydelse på udledningen af CO2 at øge genanvendelsen og at stille krav til køretøjernes udledninger i forbindelse med udbud af affaldsordningerne.  

 

Betydning for kommunens ressourceforbrug

Kommunen skal prioritere ressourceforbruget til at fokusere på klimapåvirkningen, når ordningerne etableres, ændres, drives og udbydes.  

 

Betydning for udviklingen i affaldsmængderne

Der kan ikke estimeres en betydning for udviklingen i affaldsmængderne på baggrund af dette initiativ.


 

3.3.5 Henkastet affald
Tværgående initiativer
Hvilke krav skal vi opfylde?

Hvad omfatter henkastet affald?

Alle former for affald, der henkastes i naturen og på gader og stræder.

 

Regulering

Af regeringens affaldsstrategi - 1. delstrategi -  fremgår, at der er fokus på henkastet affald:

  • Regeringen prioriterer indsatsen for at begrænse henkastet affald i naturen og i byerne meget højt. Der er brug for en langsigtet og koordineret indsats, hvis det skal lykkes at knække kurven for omfanget af henkastet affald i Danmark. Henkastet affald er hele samfundets problem, og der er brug for, at alle bakker op om arbejdet – både myndigheder, virksomheder og organisationer.

Perspektiver

Af Udkast til affaldsstrategi fremgår at:

  • Miljøministeren har i sommeren 2008 lanceret Hold Danmark Rent, der er en netværksorganisation, som skal indsamle, koordinere og formidle indsatsen i Danmark mod henkastet affald. Hold Danmark Rent skal som offentligt-privat partnerskab være med til at samle alle centrale aktører og interessenter omkring henkastet affald. Organisationen skal udvikle løsninger til indsamling af affaldet, metoder til at opgøre mængderne og være med til at varetage holdningsbearbejdningen og stimulere adfærdsændringer blandt danskerne.

Hvor står vi?

Status

Kommunen har løbende afsat ressourcer til at holde såvel naturen som byen ren.


 

Hvad er planen?

Kommunens planer for planperioden 2010-2012 tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for henkastet affald relateret til de overordnede målsætninger.

 

Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes

Kommunen vil iværksætte en kampagne imod henkastet affald.


Hvor kommer vi hen?

Betydning for miljøet

Et initiativ til at modvirke henkastet affald vil betyde mindre affald i naturen og i byen. Betydningen for miljøet vil være afhængig af, hvilke affaldstyper der i forbindelse med initiativet ikke længere henkastes i naturen.

 

Betydning for kommunens ressourceforbrug

Kommunen skal afsætte ressourcer til af modvirke henkastet affald.

 

Betydning for udviklingen i affaldsmængderne

Der kan ikke estimeres en betydning for udviklingen i affaldsmængderne på baggrund af dette initiativ.