Målsætningen er udarbejdet i overensstemmelse med de nationale udmeldinger herom.
Affaldsforebyggelse
Kommunen vil i videst mulige omfang arbejde for at begrænse mængden af affald. I den forbindelse vil kommunen arbejde med følgende delmål/initiativer:
· Undersøge og støtte ordninger for direkte genbrug – og herunder arbejde for at optimere affaldssortering, således at direkte genbrug af materialer optimeres
· Holdningsbearbejdning: Udarbejde/udbrede kendskab til undervisningsmateriale til skoleklasser og andre relevante målgrupper om affaldsminimering
· Medvirke til at vejlede virksomheder om miljøstyring, grønne regnskaber og renere teknologis indvirkning på affaldsdannelsen – herunder fremme af intern genanvendelse på virksomheder
Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt
Kommunen vil arbejde for, at materialerne i videst muligt omfang genanvendes i deres oprindelige form og dermed understøtte symbiosetankegangen. Der lægges vægt på bedre sortering, indsamling tæt ved kilden og information om ordningerne. For materialer, hvor direkte genanvendelse ikke er mulig, vil kommunen arbejde med følgende delmål/initiativer:
· Materialerne genanvendes i anden form
· Alle ikke genanvendelige, brændbare materialer og produkter energiudnyttes.
· Vurdering af nuværende ordninger – kan noget gøres bedre, der vil bl.a. være fokus på fraktionerne:
o Plast
o Metal
o Farligt affald
· Motivere husstande til at indsamle/kompostere organisk affald, herunder haveaffald
· Det nuværende høje genanvendelsesniveau for bygge- og anlægsaffald fastholdes bl.a. ved kildesortering af byggeaffald via vilkår i kommunens bygge/nedrivningstilladelser
· Kun materialer og produkter, der ikke kan genanvendes eller forbrændes, må deponeres
Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes
Kommunen vil arbejde for at reducere miljøbelastningen fra affaldet, og indsatsen vil være rettet mod de mest problematiske stoffer i affaldet. Indsatsen vedrører hele processen fra affaldet produceres til det slutbehandles. I den forbindelse vil kommunen arbejde med følgende delmål/initiativer:
· Kommunen vil regulere og informere om, at affald til specialbehandling – herunder farligt affald - holdes adskilt fra øvrigt affald og bortskaffes miljømæssigt forsvarligt
· Minimere klimapåvirkningen af affaldshåndteringen ved:
o At stille krav til køretøjernes miljøbelastning ved affaldsindsamlingen
o At analysere miljøbelastningen ved valg af ordning ( genbrugsstationsløsning, storskraldsløsning etc. ) for en given affaldsfraktion
· Information og dialog om affaldshåndteringen med borgere og virksomheder
Øget kvalitet i affaldshåndteringen
Kommunen vil arbejde for øget kvalitet i affaldshåndteringen, når der vælges løsninger på affaldsområdet. I den forbindelse vil kommunen arbejde med følgende delmål/initiativer:
· Ved udbud af affaldsindsamlingen vil kommunen stille krav om serviceniveau
· Samarbejde med ambassadører i foreninger, offentlige institutioner og boligforeninger, som medvirker til at optimere affaldshåndteringen
· Fokus på drift og vedligehold af kommunens affaldsordninger – det skal være let at komme af med affaldet, og affaldssystemerne skal være smidige
· Affaldskonsulentordning fastholdes som vejledende og rådgivende funktion med henblik på at hjælpe virksomhederne
|